Nybyggeri afleveringsforretning

Når det er tid til at overtage huset eller tilbygningen, er man som oftest spændt og glæder sig til at komme ind i sit nye hjem.
Det skal derfor være en god oplevelse at overtage ejendommen, når den endeligt står færdigt. 

Hvis I tager en byggesagkyndig med til afleveringsforretningen, skal I ikke tænke på så meget andet end at nyde ejendommen.
Den byggesagkyndige vil gennemgå ejendommen ude som inde og påtale alle de fejl og mangler, der skal rettes og noteres i afleveringsprotokollen på afleveringsdagen. 

Bygningens installationer, loftsrum, facader og tag vil ligeledes blive gennemgået, således at alt på ejendommen er blevet tilset og vurderet, inden der kan skrives under på afleveringsprotokollen. 

Den byggesagkyndige vil også stille alle spørgsmålene til entreprenøren om f.eks. trykprøvning, energimærkning osv., så disse forhold ligeledes noteres i afleveringsprotokollen.

Er der mange eller væsentlige mangler på ejendommen, vil den byggesagkyndige vurdere prisen på det arbejde, der skal udføres, og forhandle en tilbageholdelse af et beløb, som I kan beholde, indtil manglerne er afhjulpet. 

Afleveringsprotokollen bliver oftest udarbejdet af entreprenøren ved gennemgangen, men i nogle tilfælde kan det være en ide at få den byggesagkyndige til at gøre dette. Så aftales det på stedet. 

Når ejendommen er endeligt gennemgået, og der er enighed om omfanget af fejl og mangler, skal der aftales en afhjælpningsperiode, og det står den byggesagkyndige ligeledes for.

Oplevelsen ved at overtage et hus bliver en helt anden ved at have en byggesagkyndig med til at gennemgå ejendommen og stille de dumme spørgsmål.

Jeg tilbyder:

  • Funktion af vinduer og døre kontrolleres. 
  • Der inspiceres gennem boligens installationslem, om installationerne virker pænt og ordentligt udført og om der er synlige tegn på utætheder. 
  • I køkken og bad kontrolleres skabselementer og alt inventar for eventuelle skader. 
  • Vandinstallationer og afløb kontrolleres for evt. synlige utætheder. 
  • Det tjekkes om udsugning er sat i funktion og om indbyggede lampesteder er i funktion. 
  • Alle overflader (gulve, vægge, lofter, vinduer, døre mv) kontrolleres for synlige skader (ridser, skrammer, hakker, malerklatter etc.) og mangelfuld udførelse (dækkende maling, ujævnheder etc.) 
  • Udvendige bygningsoverflader besigtiges. 
  • Der drøftes med entreprenørens repræsentant ved gennem­gangen, såfremt entreprenøren er afvisende for en påtalt mangel.

Du opnår:

Vished om, at der ikke overses skader og mangler, som skulle have været påtalt inden indflytning

Ro til at høre gennemgangen af de tekniske installationer og vedligeholdelse

Vished for at finishen lever op til branchens kvalitetsstandard

Det koster det:

kr. 4.500,- inkl. moms for en times gennemgang + transport. Herefter er det kr. 1.350,- inkl. moms pr. time

Kontakt mig: Helle Scheel Grunert

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive for at drøfte din situation med mig. Så aftaler vi nærmere derfra.

Telefon: 40 75 35 70

Mail: Helle@Grunert.dk