Køberrådgivning

Inden man skriver under på købsaftalen på et hus bør man kende kvaliteten af huset.

Ellers kan man hverken vurdere om handelsprisen er rimelig, eller om den løbende vedligeholdelse og genopretning bliver dyrere (og mere tidskrævende og besværlig) end man havde regnet med. 

Risikoen er altså bøvl, frustrationer og økonomisk glidebane. Tilstandsrapporten, Energimærket og elinstallations-rapporten kan være vanskelige at tolke korrekt for lægfolk. 

For eksempel kan der være “K3’ere” som slet ikke er så slemme som man skulle tro med den “alvorlige” karakter, ligesom der modsat kan skjule sig dyre reparationer bag “ufarlige K1’ere”. 

Endvidere er den officielle tilstandsrapport alene en “skadesrapport” der ikke anfører forhold som man måtte forvente af et hus af den pågældende type og alder.

Energimærkerapporten har også sine indbyggede udfordringer i forhold til hvor godt overblik den egentlig giver helt almindelige huskøbere. 

Optimal forbrugervejledning er det ikke.

Og så er der alle de byggetekniske forhold som de officielle rapporter ikke skriver noget om. Fugten i kælderen, for eksempel, hvor alvorligt er det?

At købe hus uden en uvildig og kompetent byggeteknisk gennemgang er som at købe en brugt bil ubeset. 

Man risikerer at købe “katten i sækken”.

Et par film med gode råd om at købe hus:

1. “Køberrådgivning 1”      1:40

Jeg tilbyder

  • Solid gennemgang af huset fra kælder til kvist.
  • Grundig bedømmelse af husets reelle stand og hvad man skal forudse af arbejder på huset, inkl. økonomiske skøn.
  • Tolkning af de officielle rapporters indhold.
  • Vurdering af mulighederne for om- og tilbygning.

Du opnår:

Gardering mod at købe “katten i sækken”.

Overblik over husets udfordringer og muligheder.

Økonomiske argumenter til prisforhandlingen med sælger.

Ro i maven.

På baggrund af min gennemgang vil du få et bedre billede af sammenhængen mellem husets pris og byggetekniske kvalitet – hvilket du kan bruge i prisforhandlingen med sælger.

Det koster det

4.750,- kr. inkl. moms.

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive for at drøfte din situation med mig. Så aftaler vi nærmere derfra.

Kontakt mig: Per Grunert: 

Telefon: 21 42 49 06

Mail:  Per@Grunert.

2. “Køberrådgivning 2”        0:58 (Tilstandsrapport)